Hårtransplantation - Bedømmelse

Bedømmelse indsendt søndag den 26. april 2009


Behandling:Hårtransplantation
Behandler:Dr. Mohammad Mazhar Hussain

Personlig beretning

Selvom transplantationen kun tog 3 dage, var jeg på klinikken i en uge, og Dr. Hussain tog mig og en anden patient på sightseeing i Islamabad mellem operationerne.

Vi var ude og spise på hoteller mv., og vi var endda inde og besøge en moske. Ingen fare udover trafikken, de kører ret meget ligesom det passer dem dernede. Så man skal huske at spænde selen.

Må sige, at Dr Hussain er en utrolig sympatisk og venlig mand, der kører det rigtigt professionelt på sin klinik, og samtidigt med er det også rart, at du bor i hans hjem den fulde uge. Det giver en ekstra sikkerhed, frem for at skulle valfarte rundt i Islamabad selv, synes jeg. Kan kun give mine bedste anbefalinger både til læge, ophold og operation.

Jeg fik lavet 4097 grafts og var 3 dage på operationsbordet en 10-12 timer pr dag, men med mange pauser. Du kan mærke lidt, når de bedøver dig, men selve operationen gør ikke ondt, og du er vågen og kan ligge og se film, hvis du har lyst.

Det var som sagt i marts sidste år, jeg rejste, og der er gået 13 måneder siden operationen nu, og jeg kan tydeligt se en forskel. Jeg har fået en hårgrænse i panden nu, hvor der før kun var et par enkelte hår. Samtidigt har jeg også fået mere hår på toppen. Resultatet viste sig faktisk allerede markant efter de første par uger, da man jo var vant til at se på en "bar" pande.

Her efterfølgende bliver jeg klippet ca. 1 gang om måneden, da håret på toppen vokser rimeligt stærkt. Det område, der blev transplanteret fra, kan man overhovedet ikke se, der er blevet transplanteret hårsække fra, da "nabohårene" dækker området 100 %.

Det er også rart, at familie og venner roser resultatet, og det giver mig bare rygstød i, at det var den rigtige beslutning for mig personligtat tage springet og rejse ned og få lavet den transplantation, jeg havde gået og tænkt på i flere år.

Patientens bedømmelse af klinikken

1. Helhedsindtryk af behandlingsforløbet:
2. Det kosmetiske resultat af operationen:
3. Graden af tryghedsskabende information og rådgivning:
4. Klinikkens generelle service og kundevenlighed:

Klinik


My Hair Clinic
House 120, Street 9, F-11/1
4400 Islamabad
Pakistan